Skaaltale: "Damerne" ved den norske Kvartetklubs

Banket i Chicago den 19de Januar 1907.

Mine Damer og Herrer:

Naar man mindes den sjeldne lyriske Stemning, som besjælede vor nu saa meget savnede Tom Kolderups Ord for Damerne, kunde man let blive modløs og lade sig afskrække fra Forsøget; men saa er man paa samme Tid uvillig til at frasige sig et saa ærefuldt Hverv. Og jeg føler dybt, at dette Opdrag virkelig er Aftenens største Ære.

Hvert Land paa Jorden tror sig at besidde den ideale Kvinde, og Digterne synger hendes Pris i glødende Lovord. Goethe, Schiller og Heine skildrer den høieste Germanske Kvindelighed. Dante fremstiller hos sit Hjertes Dronning den sydlandske Fuldkommenhed. Tennyson har skabt efter Englænderens Sind og Hjerte visse yndige Kvindeskikkelser, som er udødelige. Longfellow har skjænket Amerika den høit skattede Evangeline.

Hvad er der nu at sige om den norske Kvinde staar hun tilbage for nogen af disse andre? Nei, visselig ikke; og vi ved, at hverken Wergeland eller Bjørnson har forstaaet at gjøre hendes Yndighed, Deilighed, Fuldkommenhed Fyldest. Den norske Kvinde er i mange Henseender enestaaende: Hvor i Verden finder man saadan Aandrighed som hos hende? Hvor i Verden har Kvinden saadan Indflydelse paa Landets og Folkets Skjæbne som i Norge? Hun er nu, i lige Antal og med samme Begeist

ring som Manden med i det storartede Foretagende at stifte Nordmandsforbundet at knytte et Sambaand mellem alt norsk over hele Jorden. Hvor finder man Sidestykke til den Fædrelandskjærlighed og Opofrelse, som den norske Kvinde lagde for Dagen i de sidste spændte, farlige Tider i Norge?

Hvor finder man endelig en herligere Skikkelse end den kjække og uforfærdede norske Kvinde, som staar udover Fjeldet paa Ski - i Sandhed, den nordiske Valkyrie!

Denne herlige Kvinde er med os i Aften. Hun gjør os stolt og lykklig ved at være vor Dame ved Bordet og i Dansen.

Mine Herrer, jeg har den Ære at udbringe Damernes Skaal!

Tale for Minister Christian Hauge ved Nationalforbundets Banket for ham i Chicago den 16de Mai 1907.

Mine Herrer:

Vi er samlet her iaften for at hædre og ønske Velkommen til Chicago Minister Christian Hauge. Helt fra Washington er han kommen hid for at være sammen med os, sine Landsmænd, paa Norges Festdag, for at feire med os den 17de Mai.

Dette er en Begivenhed; thi det er første Gang, at en norsk Minister gjør noget saadant. Og saa er det jo ogsaa Norges første Repræsentant i Amerika i denne Verdensdel; den første i Rang og den første, som virkelig hører alene Norge til.

Minister Hauges Komme hid har ikke liden Betydning. Det viser først, at der nu er en norsk Minister, som ønsker at kjende sine Landsmænd og staa i fortroligt Forhold til Nordmændene i Amerika. Det viser ogsaa, at Norge paa sin Festdag ikke glemmer os, sine udvandrede Sønner; men igjennem sin Repræsentant sender os en hjertelig Hilsen og forsikrer os om, at paa 17de Mai gaar Hjerterne derhjemme ud og forener sig med os - Udflytterfolket.

Fra hvad han vil se her i disse Dage, kan Minister Hauge bringe Besked tilbage: at skjønt vi er gode amerikanske Borgere, saa glemmer vi dog ikke det gamle Fædreland, men bevarer det altid i kjærlig Erindring. Han kan endog fortælle, at vi feirer 17de Mai endnu bedre, end

de gjør det hjemme: at vi begynder Festlighederne Da gen forud.

Der var Tilfredshed overalt blandt Nordmændene her i Landet, da det blev bekjendt, hvem den norske Regjering havde udseet til sin Repræsentant i Washington. Og denne Mening er blevet end mere almindelig, eftersom man har lært ham bedre at kjende. I New York taler man endnu med Begeistring om hans Besøg der ifjor.

Vi ved, at Norges Interesser nu varetages paa allerbedste Maade at Norge i Washington vil opnaa alt, hvad dets Ret og Værdighed kræver. Vi glæder os over, at Norge her i Landet har en Mand, som vil repræsentere i Ordets fulde Betydning.

Vi har heller ikke noget imod, at denne Norges Repræsentant er en ægte norsk Skikkelse høi, velbygget, kraftig, ligesom han ogsaa er jevn, ligefrem, vennesæl. Det er os kjært, at Norges Repræsentant er værdig saavelsom elskværdig.

Mine Herrer, jeg har den Ere at foreslaa Minister Hauges Skaal! ·

Speech for America at "Syvende Juni" celebration at Wicker Park Hall, Chicago, June 7th 1907.

Ladies and Gentlemen; Fellow countrymen of Norway and America :

This being Norway's great day, the thoughts of good Norwegians will naturally dwell upon the great event that made it such, and their hearts will lovingly go out to the distant country of their birth across the sea. America should therefore not intrude unduly or lay too much claim to attention; and I shall be very brief. The custom has, however, become established among us Norwegians here in America, on our Norwegian national holidays, never to forget our new country; and it is an excellent custom. To observe it is in fact only the part of good, loyal American citizenship. After glorifying the achievements of our ancestors on the 17th of May and of the new-born Norway on June 7th it is only right and fitting that our thoughts should return to our present country and home, to the country that is giving us all that is dear to us in life, where our children are born, and where we hope and pray they will live happily after we have passed on.

Norway owes a great debt of gratitude to the United States. We are certainly all aware that there also is a debt the other way—that America owes much to Norway. Norway has supplied and is still supplying what America readily admits is one of her best elements of population, an element that stands for industry, law and order. Great